Præ-pladerelease med ELBA
Den 27. januar udgiver Ellen Bathum under kunstnernavnet ELBA sit debutalbum TEARDROPS & BLIND SPOTS. Allerede den 20. januar inviterer KulturRummet, URT og Spillestedet Thy til et intimt møde med den fremadstormende musiker, som har rødder i Thy, og få en forsmag på de nye, stærke numre.
Albummet er skrevet i samarbejde med musikerne Asger Nordtorp Pedersen (Guldimund), Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Brimheim, Swan Lee etc.) og Astrid Cordes. Albummet behandler blandt andet Ellen Bathums oplevelser med stress under corona-pandemien, hvor hun flyttede hjem til Thy for at restituere og starte en ny tilværelse. Denne fredag kan du høre mere om historien bag sangene - og ikke mindst lytte til numrene. Madværkstedet serverer små lækre hapsere til!
Plantagehuset
Fredag den 20. januar kl. 16.00-17.30
Gratis - tilmelding er ikke nødvendig
Læs mere på thy360.dk
Samtale med Kristian Ditlev Jensen & Jesper Stein
At drikke eller ikke at drikke, det er spørgsmålet, som de to forfattere, Kristian Ditlev Jensen og Jesper Stein, begge har taget livtag med både i livet og i deres seneste bøger: Bar (2021), der i en delvis selvbiografisk form kaster lys over, hvordan alkoholismen griber ind i et menneskes tilværelse, og Ædru (2022), der, med afsæt i Steins egen fortælling, skildrer en mands opgør med sig selv og den alkoholkultur, han er en del af.
Biblioteket i Thisted
Tirsdag den 31. januar 2023 kl. 19.00-21.00
Tilmelding til bibliotek@thisted.dk
Pris: 50 kr.
Samtale med Sissel-Jo Gazan
I sin aktuelle roman Uglens Øje er Sissel-Jo Gazan (f. 1973) er vendt tilbage til persongalleriet fra sin store gennembrudsroman Dinosaurens fjer (2008). I den højaktuel og anmelderroste spændingsroman om mennesker og medicin kredser hun om dilemmaet: Er det vigtigere at have et godt liv end at overleve? Denne aften tager vi i en samtale med forfatteren livtag med netop det spørgsmål.
Kultursalen, KulturRummet
Onsdag den 22. februar kl. 19.00-21.00
Tilmelding til bibliotek@thisted.dk
Pris: 50 kr.
Foredrag med Katrine Engberg - opvarmning til Ordkraft
Det Brændende Blad er første bind i Katrine Engbergs nye krimiserie om den unge privatdetektiv Liv Jensen. Romanens grundtema er flugt og baserer sig på Katrine Engbergs egen familiehistorie. I bogen bliver en myrdet kulturjournalist, der oprindeligt er fra Thy, anledning til at Liv Jensen rejser fra hovedstaden til det sydlige Thy.
Udover sin seneste roman vil Katrine Engberg, der især er kendt og elsket for sin serie om Kørner og Werner, som er udgivet i 28 lande, også fortælle om sin skriveproces; fra de første, spæde idéer til den ekstensive research og redigeringsarbejdet.
I forbindelse med foredraget vil der også være en kort introduktion til Ordkraft, Ord- og Litteraturfestival i Aalborg, der i år finder sted 13.-15. april.
Biblioteket i Hurup
Mandag den 27. februar kl. 19.00-21.00
Tilmelding til bibliotek@thisted.dk
Pris: 50 kr.
"Født til at flyve" - foredrag ved Susanne V. Knudsen
Hør forfatter Susanne V. Knudsen fortælle om sin seneste roman, der er en allegorisk fortælling om køn, seksualitet, etnicitet og miljø.
Susanne V. Knudsen er professor emerita fra Høgskolen i Vestfold (Norge) og har skrevet en række værker om alt fra Halfdan Rasmussen og Esther Nagel til Kvindelige kunstnere i Thy.
Mød forfatteren og få et indblik i tankerne bag bogen og selve skriveprocessen.
Biblioteket i Hurup
Torsdag den 13. april kl. 10.00-11.30
Gratis
Samtale med forfatter Niels Frank
Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster.
Knap tre måneder tidligere har hun forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på. Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32 - og så ved han, at det er gået galt.
Fanden tage dig er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.
Niels Frank kommer til Biblioteket i Thy og har en samtale om sin gribende, vrede og rystende bog, som står som et sorgfuldt opråb til samfundet, om at tage det seriøst når kvinder er bange for deres mænd.
Biblioteket i Thisted
Torsdag den 20. april kl. 19.00-21.00
Tilmelding til bibliotek@thisted.dk
Pris: 50 kr.
Samtale med musiker og forfatter Benjamin Koppel
Musiker Benjamin Koppel debuterede sidste år som forfatter med den smukke og medrivende biografiske roman om sin grandtante Annas liv.
Romanen, som har fået flotte anmeldelser og bestsellerstatus, er inspireret af Benjamin Koppels grandtantes historie og handler om en kvinde, der ofrer sine drømme for familien, men som altid bærer musikken i sig – og med sig.
Hannah vokser op i 1930'ernes København som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde. Men da ingen af Hannahs brødre viderefører den jødiske slægt til forældrenes store fortrydelse, hviler der et stort ansvar på den unge Hannahs skuldre.
Bunkermuseet, Hanstholm
Tirsdag den 23. maj kl. 19.00-21.00
Tilmelding til bibliotek@thisted.dk
Pris: 50 kr