Forpagter til Madværkstedet

Publiceret 26-08-2024

Vi søger en dygtig forpagter, der har lyst til at drive og udvikle vores spændende café Madværkstedet i Plantagehuset. Måske er det dig?

Plantagehuset, Thisted

Plantagehuset er et medborgerhus i Thisted med mere end 300 daglige besøgende. Her er både foreninger, aftenskoler, kreative værksteder, kulturskole, koncerter og meget mere. I Plantagehuset holder Spillestedet Thy også til, og de fungerer derfor som en tæt samarbejdspartner.

Madværkstedet ønsker en forpagter, som vil:

  • Være med til at bevare den særlige kultur, der er på stedet
  • Holde caféen åben i den nuværende åbningstid med mulighed for ud-videlse af åbningstiderne
  • Levere mødeforplejning i Plantagehuset
  • Forpligte sig på at indgå i tæt samarbejde med KulturRummet om bl.a. arrangementer, fællesspisninger mv.

Yderligere informationer om udlejningsvilkår og nuværende drift fås ved at kontakte os på plantagehuset@thisted.dk eller 20 46 37 33.

Du skal indsende ansøgning med en beskrivelse af din virksomhed og din erfaring samt dine ideer og visioner for Madværkstedet.
Ansøgning sendes til plantagehuset@thisted.dk og skal være modtaget senest den 9. september kl. 12.00 2024.