Babymusik - sommerhold

Publiceret 05-05-2025

Babymusik er skønt - og populært! Derfor inviterer Musikskolen nu til endnu mere babymusik i maj og juni måned.

Karin Kudsk er musikpædagog på Musikskolen i Thy og underviser bl.a. til babymusik i Plantagehuset. Det er så populært, at holdet er blevet forlænget med fem ekstra gange fra onsdag den 7. maj til og med onsdag den 4. juni. 
 
Babymusik er for dig med en baby fra 0-12 måneder. Når du synger for din baby, virker det beroligende både for dig og for dit barn, og har positiv indvirkning på følelsen af tilknytning. Det er meget hyggeligt at komme til musik med sin baby og opleve noget særligt sammen - vi synger, vugger og danser, vi bruger små tørklæder, bongotrommer og rasleæg til at skærpe babyernes opmærksomhed og vi synger en masse dejlige sange sammen. Så har du lyst til at give dit barn en musikalsk start på livet, er holdet lige noget for jer!

Det koster 240 kr. for alle fem gange - og I kan melde jer til her.