Hold efterårsferie på biblioteket

Publiceret 10-10-2025

Biblioteket i Thy har sørget for, at I ikke skal kede jer i efterårsferien.

Holder I efterårsferie med børn i Thy, så har Biblioteket i Thy sørget for aktiviteter for store og små. Kig forbi!

PÅ SPORET AF ROBOTTERNE
På Biblioteket i Thisted finder vi alle vores sjove robotter frem, så du kan slå dig løs med at kode dem. Måske kan du få robotten til at følge et spor eller lave andre seje tricks? Prøv både bluebots og ozobots. Der vil være en bibliotekar klar til at hjælpe dig i gang i hele tidsrummet - og I kan dukke op, når det passer jer.

Aldersgruppe: Fra 6 år. 

  • Biblioteket i Thisted: Mandag den 16. oktober kl. 10.00-12.00

SALLYS FAR PÅ BIBLIOTEKET
Tirsdag den 14. oktober viser Thisted Teaterkreds forestillingen om Sallys Far i Musikteateret. På Biblioteket i Thy varmer vi op med sjove og kreative Sallys Far-aktiviteter i vores selvbetjente åbningstid. 

  • Biblioteket i Hanstholm og Hurup: Kreaværksted med påklædningsdukker i hele oktober - og bandeordsbingo i uge 41 og 42.
  • Biblioteket i Thisted: Kreaværksted, bandebordsbingo - og udklædning uge 41 og 42.