Fredag den 11. september 2026 forsætter børnenes kulturelle festdag i Thisted midtby.
Børnekulturnatten fejrer 25 fantastiske år i Thy! I 25 år har Børnekulturnatten samlet børn og familier fra hele Thy til magiske, sjove, kreative og hyggelige oplevelser. Det skal fejres! Derfor er årets tema “Festen fortsætter”.
For vi har slet ikke tænkt os at stoppe!
Kom som du er eller find festtøjet frem og vær med til en aften fyldt med leg, fantasi og musik, hvor alt kan ske.
PROGRAM
16.00 - Tyvstart på UCN for alle – også de mindste. Der er gratis shuttlebus mellem UCN og Biblioteket i Thisted hvert kvarter fra kl. 15.45 - 20.30
17.00 - Krea og optog fra Musikskolen i Thisted
17.30 - Åbningsshow på Scenen i Christiansgave
18.00 - Aktiviteter, fest og farver over hele byen frem til 20.45
21.00 - Fakkeloptog fra Musikskolen i Thisted til Scenen i Christiansgave, hvor vi slutter af med fællessang.
Arrangører: Thisted Spejderne, Sygeplejerskeuddannelsen og Pædagoguddannelsen på UCN, Thy BUF og Kino 1-2-3, Museum Thy, Thisted Kirke, Limfjordsteatret, KFUM KFUK, Thisted Teaterkreds, FDF, Thisted Handels- og Industriforening, KFUM Spejderne og KulturRummet