Nye kreatilbud fra Billedskolen i Thy

Publiceret 15-01-2026

Billedskolen slår nu dørene op til tre helt nye koncepter, hvor voksne og familier kan slå sig løs: Billedskole for voksne, Familielørdage og Kreahyg med din teenager.

BILLEDSKOLEN FOR VOKSNE
Vi skal lege, undersøge og eksperimentere, når Billedskolen i Thy inviterer voksne over 18 år til billedskoleaftener i Thisted og Hurup. Hver aften har et specifikt tema - med fokus på at give dig mulighed for at slippe din kreativitet fri. Det kræver ikke særlige forkundskaber at deltage, og der vil hver gang være en underviser til stede, som hjælper og guider.
I Thisted foregår det i Billedskolens lokaler i Plantagehuset - og i Hurup på Biblioteket.

  • Onsdag d. 28. januar i Thisted kl. 19.00-21.30 - Surrealistisk Salon KØB BILLET HER
  • Onsdag d. 4. marts i Thisted kl. 19.00-21.30 - Akvarel og eksperimenter KØB BILLET HER
  • Onsdag d 20. maj i Thisted kl. 19.00-21.30 - Naturtrykkeriet KØB BILLET HER
  • Onsdag d. 18. marts i Hurup kl. 19.00-21.30 - Abstrakte naturcollager fra Thy KØB BILLET HER
  • Onsdag d. 8. april i Hurup kl. 19.00-21.30 - Viklebilleder KØB BILLET HER

PRIS: 150 kr. pr gang. 

FAMILIELØRDAGE
Hvis I kan lide at være kreative og savner fordybelsestid i weekenden, så er Billedskolens nye familietilbud i Plantagehuset i Thisted lige noget for jer! Vi skal bl.a. bygge smukke diorama-kasser og fylde dem med fantasifulde historier, lave finurlige og forunderlige collagevæsner og afprøve forskellige trykketeknikker. Holdet er egnet for børn fra syv år ifølge med en voksen. Husk at medbringe madpakke, hvis I vil spise frokost undervejs.

  • Lørdag d. 31. januar kl. 10.00-14.30 - Magiske kukkasser KØB BILLET HER
  • Lørdag d. 28. februar kl. 10.00-14.30 - Fantastiske collagevæsener KØB BILLET HER
  • Lørdag 11. april kl. 10.00-14.30 - Trykkeriet KØB BILLET HER

PRIS: 150 kr. pr. gang (pr. familie). 

KREAHYG MED SIN TEENAGER
Billedskolen i Thy har skabt de bedste rammer for en hyggelig kreastund for dig og dit barn, barnebarn, nevø eller niece fra 13 år. Her kan I sammen fordybe jer i forskellige materialer og teknikker og skabe jeres helt egne udtryk. Billedskolens underviser har valgt et særligt tema til hver lørdag, hvor I kan tage udgangspunkt i netop det, der inspirerer jer - og sammen skabe smukke værker til at tage med hjem. Unge skal være ifølge med voksen.

  • Lørdag 21. februar kl. 10.00-14.30 - Lav din yndlingssang som collage KØB BILLET HER
  • Lørdag 21. marts kl. 10.00-14.30 - Lav din egen plakat KØB BILLET HER
  • Lørdag 23. maj kl. 10.00-14.30 - Trykkeriet - Collagrafi KØB BILLET HER

PRIS: 150 kr. pr. gang (pr. familie).