Vær med til indvielsen af Biblioteket i Hurup

Publiceret 02-09-2026

Torsdag den 1. oktober åbner Biblioteket i Hurup på ny lokation - sammen med Musik- og Kulturskolen - og det skal vi selvfølgelig fejre!

Biblioteket i Hurup slår sammen med Musik- og Kulturskolen dørene op til vores nye fælles hjem på Jernbanegade 21 i Hurup – og KulturRummet byder derfor alle interesserede til Indvielse torsdag den 1. oktober.

Mød personalet, kig jer omkring og gå på opdagelse i de nye rammer med plads til inspiration, leg, læselyst og fællesskab på tværs af aldre og interesser. Snoren klippes kl. 15, og herefter afslører vi et helt nyt kunstværk af Kristine Frøkjær, skabt netop til byens nye bibliotek. Musikskolen byder på koncert og fællessang.

PROGRAM
Kl. 15.00

  • Officiel indvielse og snoreklip
  • Tale ved Formand for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, Torben Overgaard.
  • Afsløring af kunstværk

Kl. 15.30-16.00 Kaffe, kage og kig jer omkring

  • Musikskolen, Billedskolen og Lokalhistorisk Arkiv holder åbent – og naturvejlederne fra Naturlandsbyen er også med.

Kl. 16.00-17.00 Koncert med Small Stars-koret og Fællessang til slut

Kl. 17.00 Farvel og på gensyn (i morgen)